Kollerødvej 13, 3450 Allerød

Kun få minutters gang fra Bymidte med forretningsstrøg, biograf og teater samt s-tog og ligeledes få minutters gang til Kratbjerg Skov finder man denne kæmpe grund med en utraditionel villa tegnet af Georg Jensen.

Boligen der trænger til en kærlig hånd har mange muligheder. Indretningen der tidligere har tjent til både bolig og lægepraksis samtidig, byder på afdeling med 2 store værelser med egen indgang og et toilet. Entre med fordeling til værelse, lille køkken der er ca. 5 år og en stor stue med brændeovn. For enden af stuen endnu en afdeling med 2 værelser, skabsgang og et moderne ca. 5 år gammelt badeværelse med brus.

Fra entre er der nedgang til kælder med et par store disponible rum, vaskerum - værksted og lager. Ejendommen opvarmes fra Valliant naturgasfyr.

Bag ejendommen finder man en kæmpe have med store træer og naturbund. Der er opført et væksthus i forbindelse med boligen og således udgang fra boligen til dette.

Her kan man med investering i modernisering og renovering få en rigtig spændende bolig med god bynær beliggenhed til både faciliteter og naturen.

For alternativ udnyttelse til evt. ny bebyggelse - ring og hør nærmere