Rådhusparken 39, 3450 Allerød

Til børnefamilien der søger indflytningsklar kvalitetsbolig med god plads og trygge rammer !

Med central beliggenhed i Allerød og dermed kort afstand til alle hverdagens faciliteter som f.eks. sikker cykelsti til skoler, svømmehal, idrætsanlæg og skov. Kun ca. 10 min. gang til forretningsstrøg, biograf og teater samt s-tog med kun 34 min. til Københavns Hovedbanegård - og lige ved busstop hvis man vil transporteres til faciliteterne.

Boligen der er holdt så den fremstår som ny med de kvalitets tilvalg, der blev tilkøbt ved opførelsen, er beliggende i harmonisk bebyggelse, med både børnefamilier og seniorer, der omkredser en grøn oase med legeplads til børnene og hyggeområder til de voksne. Her er for det meste læ og plads til det gode fællesskab. Endvidere gode parkeringsforhold lige ved boligen.

Planløsningen er suveræn til børnefamilien, med stueplan hvor man har et kombineret køkken/alrum og stue. Køkkenet er i høj kvalitet med hvide grebsfrie elementer fra Svane og integrerede hvidevarer fra Siemens. Ved indgangspartiet har man adgang til flot gæstetoilet og bryggers med vaskefaciliteter og skabsfryser. Fra stuen har man udgang til egen terrasse med udhusplads og direkte adgang til det skønne grønne fællesområde.

På de 2 øvrige plan har man på første etage 3 gode værelser og lækkert stort badeværelse med bruseniche og på øverste etage 2 gode store værelser samt flot stort badeværelse fra 2019. Der er ovenlys med stort lysindfald. Der er kvalitets skabe fordelt på de fleste værelser. Der er flotte askeparketgulve og fint nuacerede klinkegulve der overalt fremstår meget velholdte. Der er gulv varme i stueplan samt på alle badeværelser. Den gennemførte og stilfulde elegance med elementer og materialer er gennemgående i hele huset og signalerer kvalitet.

Endelig skal det gode naboskab og den gode atmosfære fremhæves. Det er både rart og trygt at bo i Rådhusparken. Kom og mærk efter - vi er klar til vise denne kvalitetsbolig.