Enhøjsvej 29, 3450 Allerød

Her får man fred og ro - og en stor skøn grund ! Bolig på 98 kvm. samt opvarmet "anneks" på 65 kvm. med mange muligheder.

Til de mange, der søger bolig og/eller grund uden trafikstøj kunne denne ejendom være oplagt. Denne ejendom ligger på en lille stille vej i lukket boligområde, nær skole og skov. Skolen og daginstitution kommer man til på et par minutter via sikkert stisystem, og fra skolen er der gang- og cykelsti lige ind i Ravnsholt Skov. Boligen samt garagen, der fremstår som opvarmet anneks, er opført i solid klassisk 1940'er stil med løbende vedligeholdelse/modernisering. "Anneks" har mulighed for liberalt erhverv, ligesom det fungerer som stort bryggers og plads til overnattende gæster ect.

Boligen er indrettet i 2 plan med entré, badeværelse med muret bruseniche og hyggeligt spisekøkken med adgang til opholdsstue med nyt gulv fra 2018. Man har yderligere et værelse samt en lille udestue med adgang til overdækket terrasse og et fyrrum med naturgasfyr fra 2017. På 1. salen er der indrettet 2 hyggelige værelser med et godt lysindfald. Endelig har man en brændeovn, der skaber både hygge og varme i hele huset med den centrale plads brændeovnen har mellem køkken og stue.

Garagen, der som nævnt fremstår som opvarmet anneks har mange muligheder med bl.a. fl. rum der er opvarmet ved centralvarme samt bryggers og stort lager på loft.

Den meget store grund på 1.167 m2 rummer ud over flotte græsplæner, frugttræer og buske også hønsehus, drivhus et par skure og brugshave med højbede.

Skulle man være på udkik efter en stor grund til ny bolig kan denne ejendom også være et besøg værd.